E-mails er et af de ældste redskaber i din digitale værktøjskasse. Men de bliver ikke mindre effektive af den grund. Hvis du formår at skrive knivskarpe nyhedsbreve, e-mail invitationer og lignende, kan du skabe nye leads, salg og ambassadører for dit brand.
1. december 2019. Skrevet af: Christina Løvfall
Det kan virke som et mærkeligt spørgsmål, for selvfølgelig skal du sende gennemarbejdede e-mails ud. Men for mange kræver det mere arbejde, end man lige tror – i hvert fald til at komme i gang.
Det er en kunst at skrive nyhedsbreve, der fanger modtagerens interesse og omsætter den til værdiskabende relationer og handlinger. Inden du sætter dig ved computeren, skal du derfor have gjort dig et par overvejelser om dit formål. Hvorfor sender du en e-mail til dine modtagere lige nu og om lige netop det emne?
Når du kan svare på det, har du den røde tråd til din e-mail.
Skal vi lave et tjek af dine e-mails?
En helt essentiel del af arbejdet med e-mails er ikke kun indholdet, men også alt det udenom. For hvad nytter godt indhold, hvis dine e-mails aldrig bliver åbnet?
Du har tre linjer til at skabe den nødvendige opmærksomhed – så brug dem rigtigt! De tre linjer er afsender, emnefelt og preheader:
Hvis du ikke får gjort noget ud af disse tre, så kan du godt glemme alt om en fornuftig åbningsrate.
Vi er klar til at hjælpe med dine e-mails
Lad os starte fra toppen – hvem sender din e-mail? Her handler det i første omgang meget om firmapolitik. Agerer I altid som en samlet enhed eller er der situation, hvor der gerne må sættes ansigt på den relevante medarbejder.
Eksempelvis er Kenneth fra serviceafdelingen den bedste afsender på en e-mail om vedligehold, og måske er jeres projektleder eller konsulent Signe, den bedste til at præsentere et nyt produkt fra hendes specialistområde. Det er selvfølgelig hverken Kenneth eller Signe, der skal i gang med at skrive e-mails. Den opgave ligger stadig i jeres marketingafdeling. Men det kan skabe værdi at gøre det mere personligt. Flere undersøgelser viser, at åbningsraten ofte stiger, hvis der vælges en person frem for firmanavn som afsender.
En kombination af både person og firma fungerer for de fleste. Fx Christina fra Vestjysk Marketing.
Nu kommer vi til det allervigtigste – dit emnefelt. Her skal du fange modtagerens opmærksomhed, så din e-mail ikke bare bliver sendt videre til papirkurven.
I langt de fleste e-mailprogrammer har du masser af tegn at gøre godt med til emnefeltet, men gør det alligevel kort. For husk alle dine mobilbrugere. Der er nogle færre tegn at gøre godt med på mobilen end i din Outlook på computeren.
Når du skal skrive et godt emnefelt, er der flere teknikker til et godt resultat. Den vigtigste er dog, at du skal sætte nogle følelser i gang. Du skal skrive til deres nysgerrighed, deres forfængelighed, deres dovenskab og deres fear of missing out (FOMO).
Lad os lige starte med et par konkrete do’s og dont’s, inden du får nogle eksempler at arbejde ud fra:
Do’s
Dont’s
For at hjælpe dig godt i gang med at skrive rigtig gode emnefelter, har vi lavet et par modeller. Kig med her og lad dig inspirere:
Data-modellen
Data taler til vores logiske sans. Det er konkret bevisførelse og blikfang. Sætter du data i spil sammen med din målgruppe, kan det også blive til social proof, altså bevis på at andre også bruger dit produkt.
Den hjælpsomme model
Tilbyd din ekspertviden og dine kompetencer. Her taler du både til dem, der leder efter en nemmere løsning og til dem, som har brug for en guide. Målret deres ambitioner og deres dovenskab.
Punktering-af-indvending modellen
I din salgsafdeling kan de helt sikkert fortælle dig om en masse af de indvendinger, som de møder fra potentielle kunder. Nu har du chancen for at punktere dem og komme dem i forkøbet.
Du-skal-møde modellen
Her bliver det personligt. Sæt ansigt på eksperten i dit hus eller en god case, som kan inspirere andre til at vælge samme løsning. Det er helt i orden at prale lidt med sine gode resultater.
Nyhedsmodellen
Overbring store nyheder om nye produkter, certificeringer eller noget helt tredje fra din virksomhed. Det kan også være arrangementer, som skal markedsføres.
Personalisering- og kunderejse modellen
Tag udgangspunkt i din modtager. Brug deres fornavn, hvis du har det i systemet eller målret emnefeltet efter lige netop det sted i kunderejsen, som e-mailen handler om. Det kan være efter en tilmelding, efter et arrangement eller efter et køb.
VIP-modellen
Giv dine modtagere en grund til at blive på din e-mailliste. De må gerne kunne mærke, at de får nyheder, tilbuddene og de gode råd først.
Lær endnu mere om e-mails på vores kursus
Sidst men ikke mindst har du også mulighed for at skrive en preheader.
Her kan du folde dit budskab lidt mere ud. Hvad handler dit nyhedsbrev om? Hvad får man ud af at åbne din e-mail og læse indholdet? Vær ikke bange for at blive lidt direkte her:
Preheaderen må gerne være lidt længere end emnefeltet, men det er ikke et krav. Husk dog at du stadig ikke kan få vist et uendeligt antal tegn. Så flyt dine vigtigste nøgleord helt frem i starten.
Husk, altid at udnytte muligheden for at udfylde din preheader.
Gør du ingenting, vil de flere e-mailklienter vise den første tekst fra indholdet. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men har du ikke også en ’Se denne e-mail i din browser’-tekst i toppen? Ikke den mest sælgende tekst. Så grib muligheden og få skrevet noget andet.
Hos Vestjysk Marketing er vi altid klar til at hjælpe og give et par gode råd, så du kan få succes med din e-mail marketing. Du kan både vælge at tilmelde dig vores e-mail marketing kursus, som afholdes et par gange om året. Se alle datoer i vores kursuskalender.
Du er også velkommen til at kontakte vores digitale marketingchef Ole Stampe Larsen på 69 14 86 50 eller ole@vestjyskmarketing.dk. Så finder vi ud af, hvordan vi bedst kan bidrage med vores ekspertise inden for e-mail marketing.