Få konkrete tips til konverteringsoptimering

Få tilsendt vores whitepaper om konverteringsoptimering
"10 årsager til at din virksomheds hjemmeside ikke skaber leads!"

Gratis konverteringstips - tryk her

Google bekræfter: Fokuser på få - men gode links

Vil du gerne have din hjemmeside eller webshop til tops i søgeresultaterne? Så er der ingen vej uden om SEO. En central del af målrettet søgemaskineoptimering har i mange år været linkbuilding. Opdatering på opdatering fra Google har dog ændret på parametrene for at rangere godt.

For nylig er det desuden blevet bekræftet fra Google, at søgemaskinens algoritme kun har brug for få gode links for at rangere en hjemmeside. I løbet af de seneste år er links derfor blevet mindre vigtige, når du arbejder med SEO. Links er ikke uden betydning, men anbefalingen vil for de fleste være at fokusere på godt indhold og nogle få gode links:

”En god linkprofil er stadig vigtig at have, men det gode indhold skal prioriteres. Her taler vi om indhold, der er besøg og tid værd – indhold man som besøgende får noget ud af. Vi skal stadig forvente at linkbuilding kan bruges til at 'sætte skub' i nye eller opdaterede websites - men at selve indholdet efterfølgende skal bære det.”

- Søren Kristensen, Senior digital marketing konsulent, Vestjysk Marketing

Brug EEAT, når du optimerer til Google

E-E-A-T står for Erfaring, Ekspertise, Autoritet og Troværdighed. Det er nøgleord for, hvad din hjemmeside eller webshop skal udstråle for at være en stjerne i Googles perspektiv.

Formålet med EEAT er blandt andet at komme de store mængder af (dårligt) AI-genereret indhold til livs. Du bliver altså belønnet i søgeresultaterne for at være en troværdig ekspert.

Generelle tips til at sætte fokus på EEAT:

  • Brug guides, artikler og andet fagligt indhold. Fremhæv desuden gerne forfatterens navn, titel og andre informationer, som underbygger erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed. Brug evt. en gæsteforfatter eller lav interviews, hvis du ikke selv er fagekspert.
  • Brug generelt gerne citater fra eksperter, kunder og partnere i dit indhold.
  • En autoritær hjemmeside bliver besøgt igen og igen. Giv brugerne grund til at vende tilbage til dig som troværdig kilde.
  • Skab indhold af høj kvalitet – tænk både faglighed og brugervenlighed. Billeder, infographics og videoer er også godt indhold. Det skal ikke kun være tekst.
  • Få andre til at tale om dit brand – med navn og links.
  • Skab et sikkert website med brug af SSL-certifikat, nem afkodning af afsender på sitet – sikre betalinger og andre tiltag. Stå inde for hvem du og dit website er – forbind med dine sociale kanaler.
  • Få anmeldelser på eksterne sider fx Trustpilot, Google, Facebook, Tripadvisor – men også gerne i dit eget setup. Brug dem gerne på dit website.

Kan du fornemme det billede, vi er ved at tegne? I 2024 handler SEO altså mere om brugervenlighed end nogensinde før. Tænk søgehensigten ind i dit indhold. Brug bare dig selv som eksempel – hvornår er det relevant at få vist dit indhold? Og hvad er godt indhold for dig? Med hånden på hjertet, selvfølgelig.

Opdater din SEO-strategi

Effektivt arbejde med SEO bør altid funderes i grundig analyse og ikke mindst en målrettet strategi. Hvornår har du sidst opdateret din SEO-strategi? Vi kigger gerne din strategi efter i sømmene og kommer med forslag til, hvor vi kan optimere i forhold til Googles nyeste opdateringer og udmeldinger.

Har du slet ikke defineret en SEO-strategi? Bare rolig, det kan vi selvfølgelig også hjælpe med. Ræk ud til din faste konsulent eller send en e-mail til Søren Kristensen på sk@vestjyskmarketing.dk.