Hvis du sælger varer til privatpersoner i andre EU-lande, skal du være opmærksom på, at der den 1. juli 2021 bliver ændret på momsreglerne for internetsalg.
De nye momsregler vedrører fjernsalg. Varer, hvor sælger leverer varen til en ikke-momsregistreret kunde, uden at der har været en fysisk kontakt, forstås som fjernsalg, og derfor er fjernsalg i praksis internetsalg.
Med de nye regler kommer flere danske virksomheder til at skulle betale moms i andre EU-lande. Er du i den kategori, så hjælper vi dig gerne med at sikre, at du har helt styr på de nye regler.
Ifølge de nuværende regler skal en dansk sælger momsregistreres og betale moms i kundens land, såfremt visse beløbsgrænser bliver overskredet på årlig basis. Her er det op til det enkelte EU-land at vælge, om denne grænse skal være på 35.000 EUR eller 100.000 EUR.
Fra den 1. juli bliver dette dog ændret, da EU indfører én fælles fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR om året. Overskrider din virksomhed denne grænse, så skal du fremover betale moms i de EU-lande, hvor du sender varer til privatpersoner.
Den gode nyhed er, at du nemt kan rette det til i Vestjysk Marketings afgiftsmodul, så du er helt sikker på, at din virksomhed får opkrævet den rette moms efter de nye momsregler pr. 1. juli 2021.
Er du ikke helt sikker på, hvordan dette skal gøres, så tøv ikke med at kontakte os, og så hjælper vi gerne med at løse det for dig, inden det bliver et problem.
Ring til os på 97 32 01 08 og få assistance.