Dato: 15/11/2017 - Skrevet af: Vestjysk Marketing
Stort tillykke til vores kunde Primo Tours
Vi glæder os naturligvis altid, når vores kunder oplever digital vækst! Nu er glæden derfor også ekstraordinær stor, da det er lykkedes vores kunde Primo Tours A/S, at vinde den Digitale Gazellepris 2017 i region Midtjylland. Det er Dagbladet Børsen, i samarbejde med Google, der står for uddelingen.
Prisen blev givet til Primo Tours med baggrund i den eksplosive vækst, der er drevet af en stærk og fokuseret digital strategi på et landsdækkende marked, hvor konkurrencen er meget skarp.
”Primo Tours har opbygget en stærk digital forretningsmodel, der er centreret om en brugervenlig it-platform, der gør det nemt for kunderne at finde den rigtige rejse. Det gør dem til et skoleeksempel på, hvordan en digital forretningsstrategi eksekveres til UG. Og det er en af grundene til, at stifterne er lykkedes med at etablere en seriøs markedsudfordrer, der kan konkurrere både med de traditionelle rejsebureauer og de fremadstormende internationale digitale tjenester,” siger Jesper Eiby Christoffersen, marketingdirektør hos Google Danmark og ansvarlig for den digitale gazellepris.
Primo Tours blev etableret i 2009, og Vestjysk Marketing har været med på Primo Tours ”digitale” rejse fra dag 1. Vi udviklede rejsebureauets første hjemmeside, der siden gentagne gange er gentænkt og videreudviklet, således at www.primotours.dk i dag fremstår som en særdeles stærk og sælgende hjemmeside udviklet i VMCMS6 og med en effektiv integration til bookingsystemet Tourpaq. Hjemmesiden er naturligvis mobilvenlig, og på det tekniske plan er den optimeret i forhold til SEO.
Primo Tours salgsstrategi inkluderer naturligvis udnyttelse af email marketing, hvor der er opbygget en database på mere end 150.000 email abonnementer. De sociale medier er også et vigtigt element og her står Primo Tours også stærkt på Facebook, Instagram og YouTube. Derudover er der gennemført en lang række digitale aktiviteter, der også hænger sammen med den mere traditionelle markedsføring.
Primo Tours digitale tilstedeværelse sker i et særdeles tæt samarbejde med Vestjysk Marketings digitale marketings afdeling. Derfor har Primo Tours valgt at indgå i en VækstAftale med os. VækstAftalerne er en form for 360 graders online aftale, der også inkluderer VækstMøder, der fokuserer på en effektiv evaluering af de igangsatte aktiviteter, fokus på de kommende aktiviteter, samt ProAktive forslag til videreudvikling.
Endnu engang: Tillykke med den Digitale Gazelle 2017 – vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Læs mere om VækstAftale her
Se mere om Primo Tours her