Vestjysk Marketing søger digital forretningsudvikler
Har du en bred forretningsforståelse, og er du blandt de bedste til at rådgive og kommunikere? Så har vi et spændende job klar til dig.
Du får ansvaret for at vækste dine egne kunder gennem en tæt dialog og hands-on arbejde på et højt fagligt niveau. Derfor skal du kunne sætte dig ind i kundens forretning, og have den digitale værktøjskasse, der skal til, for selv at kunne eksekvere en stor del af arbejdet.
Din personlighed skaber en stærk relation til kunderne, og din faglighed og resultaterne sikrer, at relationerne bliver langvarige.
Erfaringen har du formentlig fået via dit arbejde på et digitalt bureau, i en større intern marketingafdeling eller måske via dit eget konsulentfirma, og du brænder så meget for området, at du ikke kan lade være med at dygtiggøre dig hver dag.
For den rette person vil projektledelse også være en del af hverdagen. Det kan være ledelse af marketingrelaterede projekter, men også mindre hjemmesideprojekter i tæt samarbejde med de involverede kollegaer.
Som digital forretningsudvikler kan du:
Som generalist har du et godt kendskab til alle de relevante marketingkanaler, så du minimum kan rådgive omkring det. Dine dygtige kollegaer er selvfølgelig klar til at udvikle dine talenter, men vi håber, at du også kan lære os en masse.
Du får din egen portefølje af kunder, som du selvstændigt skal kunne rådgive, udfordre og udvikle. Afhængigt af dine kompetencer skal du selv udføre mange af de opgaver, du aftaler med kunderne. Øvrige opgaver booker du ind til dine specialist-kollegaer, men du koordinerer stadig dette med kunderne.
Du bliver en del af et solidt og ambitiøst bureau, hvor du kan udnytte og videreudvikle dine kompetencer. Vi har mange forskellige kunder, der stiller store og udfordrende krav, og arbejdet er derfor afvekslende, og du vil få et stort netværk.
Vi tilbyder en udfordrende stilling med ansvar og udviklingsmuligheder, samt løn efter kvalifikationer.
Vestjysk Marketing har til huse i nyrenoverede lokaler centralt i Ringkøbing, hvor du får din primære arbejdsplads. Der er frokostordning, sociale aktiviteter og en uhøjtidelig tone.
Lyder det som en fremtid, du kunne tænke dig at blive en del af, og har du erfaringen, der skal til? Så send dit CV, en kortfattet ansøgning og måske en video til ole@vestjyskmarketing.dk. Skriv "Digital Forretningsudvikler" i emnefeltet.
Selvom vi har drøntravlt med masser af spændende opgaver, er vi klar til at vente på den rigtige profil. Stillingen vil derfor forblive aktiv, frem til vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til dit næste træk!