En professionel produceret profilvideo, der viser jeres virksomhed og fortæller om jeres services, produkter og DNA, virker ofte langt bedre end en A4 side med tekst, som en kunde eller samarbejdspartner skal sidde og kæmpe sig igennem.
En profilvideo kan udformes på mange måder, og det primære er i første omgang at få afklaret, præcist hvad det er, man gerne vil have kommunikeret ud. Hvilke værdier og områder skal der fokuseres på? Er det virksomhedens historie og menneskene bag, der er vigtig at få fremhævet? Er det virksomhedens nyeste investeringer i produktionsudstyr og de muligheder det har givet, der er interessante?
Video er en af de af mest effektive kommunikationsformer, hvis du vil have din historie eller dit budskab til at trænge igennem hos dine brugere. Det skyldes til dels, at video er et levende og bevægeligt medie, der fanger brugerne, og ofte holder deres opmærksomhed længere. Men ikke nok med det. Med video har man også mulighed for at kombinere lyd/tale med billeder og grafik, så disse både understøtter og forstærker hinanden. Mulighederne er mange, og vi har mulighed for at filme i vores eget "mini-studie" i Ringkøbing.