Campaya Sommerhusudlejning
Campaya udlejer danske sommerhuse og internationale ferieboliger fra både private og bureauer. Udlejningsportalen er udviklet i samarbejde med Vestjysk Marketing og findes på ti forskellige sprog.
Fra start var det vigtigt for Campaya, at sidens visuelle identitet blev så tiltalende som overhovedet muligt, og det var særligt den del, virksomheden samarbejdede med Vestjysk Marketing om.
Se Campaya Sommerhusudlejnings danske site
Fra idé til konkret website Da Claus Pedersen i samarbejde med sin daværende partner søsatte projekt Campaya var der brug for eksterne input til de visuelle rammer for websitet:
- Både jeg selv og min daværende partner er uddannede programmører. Der er dog ingen af os, der har specialiseret os i frontend-delen og design, og derfor var vi på udkig efter en kompetent samarbejdspartner. Valget faldt på Vestjysk Marketing, da vi her blev præsenteret for stærke, gennemarbejdede konceptforslag og masser af vestjysk lune og venlighed, siger CEO hos Campaya, Claus Pedersen.
Campaya var på udkig efter en samlet visuel identitet. Vestjysk Marketing fik derfor til opgave at komme med forslag til såvel udlejningsportalens forside med tilhørende søgemaskine som undersider til de forskellige sommerhusdestinationer og logo.
- Vestjysk Marketing leverede stærkt på både helhed og enkeltdele. Vi blev eksempelvis præsenteret for flere forskellige logobud, og gennem hele processen blev vi mødt med stor velvillighed til at tilpasse designforslagene i både det store og små efter vores ønsker, lyder det fra Claus Pedersen.
Fleksibelt site til løbende tilpasninger Campayas mange sites udvikles løbende, og fra start var det vigtigt for portalen, at designudgangspunktet var lettilpasseligt ift. såvel design, brugervenlighed som SEO. I dag er det derfor ikke præcis det designudkast, som Vestjysk Marketing i første omgang præsenterede, der er aktivt på siden. Men fundamentet er det samme, og det var vigtigt for Campaya, at designet fra start netop rummede den fleksibilitet.
- Det er umuligt at designe den endelige og perfekte løsning til et e-handelssite. Og det skal man heller ikke. Fra start skal rammerne defineres, så de på den ene side ikke kræver en hel masse vedligehold og på den anden side er lette at tilpasse og optimere. Det er en fin balancegang, og vi er rigtig glade for det udgangspunkt, Vestjysk Marketing i sin tid skabte, fortæller Claus Pedersen fra Campaya.
Vil du vide mere om mulighederne med dit design?
HVEM ER CAMPAYA SOMMERHUSUDLEJNING?
Campaya samler danske udlejningssommerhuse og internationale ferieboliger fra både private og udlejningsbureauer, så det bliver så let som muligt at finde indkvartering til ferien. Campaya udlejer mere end 27.000 danske sommerhuse og har fx mere end 1000 sommerhuse på Bornholm og flere tusinde sommerhuse på Sjælland. Campaya rummer hertil 100.000 ferieboliger i resten af verden, og er et oplagt sted at besøge, hvis du leder efter sommerhus med pool eller luksus sommerhus grundet sidens meget store udvalg. Udlejningsportalen findes på ti forskellige sprog og bruges af feriegæster fra hele verden. Læs meget mere om sommerhusudlejning her og bliv klogere på dine muligheder.
Vi er klar til at lave jeres nye hjemmeside