En stærk start på nyt forretningseventyr

Med en ny, flot og æstetisk webshop var Derma Space hurtigt i gang med et nyt eventyr. Deres arbejde med K-beauty startede sammen med Vestjysk Marketing, der stod for udarbejdelsen af webshoppen, lagde grundstenen til logoet og satte fart på med fokuseret digital marketing.

Hos Vestjysk Marketing brænder hjertet også for de nye virksomheder, der har mod på at springe ud i nye eventyr. Derfor var man også helt klar, da makkerparret Katrine og Mette fra Derma Space havde brug for hjælp til at bygge deres webshop og identitet op fra bunden. Samtidig blev der også lavet en aftale om hjælp til den digitale marketing med en VækstAftale.

Det hele gik stærkt og viser, hvor dedikeret makkerparret er for at udbrede kendskabet til deres forretning og konceptet med koreansk hudpleje:

- Idéen om en webshop kom konkret på en ferie i februar, og vi gik i luften i august. Vi var enige om, at det skulle være en dedikeret indsats. Vi skulle bare udover stepperne, lyder det fra Mette med et smil.

 

Se den flotte webshop hos Derma Space

Tag et kig her 

Katrine og Mette Vernegaard

Indehavere

Derma Space fortæller



”Vi har haft en rigtig god oplevelse. Kenneth er superdygtig og giver os masser af forslag til nye indsatser. Han har fået meget frie tøjler, og så kommer vi med et søgeord eller en idé ind imellem, som vi ønsker fokus på. Det er et supergodt samarbejde, fordi han også giver os noget, vi kan gøre bedre. Vi får sparring med en, der har fingeren på pulsen.”

EN IDÉ TIL ET FÆLLES FORRETNINGSEVENTYR

Idéen til Derma Space udsprang af eget behov for nogle andre produkter end dem, der allerede fandtes på det danske marked:

- Det hele startede med, at jeg selv fik mange urenheder og prøvede diverse behandlinger og produkter, men der var ikke noget, som virkede. Jeg blev lidt stædig og begyndte at kigge til udlandet. Her fik jeg så øjnene op for K-beauty – og det virkede bare, fortæller Katrine og fortsætter:

- Vi spurgte os selv, om det virkelig kunne passe, at der ikke er ret mange, der sælger det her i Danmark.

Det spørgsmål satte hele processen i gang. For herefter kiggede de på hinanden og lod idéen til et fælles forretningseventyr spire:

- Det var allerede en kæmpe trend i USA, så det var bare et spørgsmål om tid. Det skulle nok komme til Danmark. Produkterne er baseret på naturens ingredienser og kan derfor bruges af alle – også os med sensitiv hud, uddyber Mette.

 

Drømmer du også om ny hjemmeside?

Kontakt os i dag 

ET MØDE I ØJENHØJDE GJORDE UDFALDET

Med idéen på plads manglede der bare en platform at leve drømmen ud på. Her blev der trukket på en rygsæk af kompetencer og netværk fra tidligere:

- Jeg har arbejdet på en del webshops tidligere, så jeg kender en del systemer. Vi havde mange krav, så vi fik tilbud hjem fra flere, fortæller Mette.

Makkerparret havde fokus på fremtidssikring af platformen og på layoutet. Med en målgruppe, der går op i æstetik, var det en af de vigtigste parametre. Vestjysk Marketing var blandt de bureauer, der blev spurgt:

- Vi har boet i Ringkøbing og kender Boy (red. Boysen) fra gamle dage, så det var helt naturligt at spørge her. Vestjysk Marketing var dyrere end det andet tilbud, men vi endte her alligevel. Det var mødet, der fik os til at vælge Vestjysk Marketing, fortæller Mette og uddyber:

- De virkede troværdige og stabile – og så fangede de hurtigt vores idéer. Der var bare en rigtig god kemi, lyder det fra Mette, hvortil Katrine supplerer:

- Vi blev mødt i øjenhøjde. Der var ingen snobberi, og Vestjysk Marketing var meget realistiske om, hvad vi kunne få, og hvad de kunne tilbyde.

Men valget blev ikke kun truffet på baggrund af en liste over specifikationer og god kemi. Der var også en helt specifik person hos Vestjysk Marketing, som fik stor betydning for valget:

- Det var og er blevet rigtig vigtigt for os, at Nikolai (red. Kokholm) sidder som backup og kan hjælpe os hurtigt videre. I en lille virksomhed som vores har vi ikke tid til at sidde og bøvle med noget i lang tid. Derfor er det fedt bare at kunne ringe til Nikolai og få support. Det er ikke noget vi har set hos så mange andre, forklarer Mette.

Hos Vestjysk Marketing har driften af en hjemmeside og webshop også høj prioritet. Derfor kan man altid ringe til supporten og få hjælp til de tekniske udfordringer. Det kan ikke betale sig at bruge for meget tid på at bøvle med det, man kan få hjælp til. Derfor tilbydes alle med en hjemmeside i VMCMS også plads på vores kurser i systemet – og her er det lige netop Nikolai, der underviser.

Vil du vide mere om mulighederne med VMCMS?

Find næste kursus

DET STORE STARTER I DET SMÅ

Med en aftale på plads kom det konkrete arbejde også hurtigt i gang. Som helt ny virksomhed startede arbejdet med at lægge grundstenen til logoet. Dette skete også i samarbejde med Vestjysk Marketing:

- Vi fortalte om vores ønsker til farver og vores målgruppe. Så startede designeren ellers fra scratch. Han kendte os allerede ret godt fra opstartsmøderne og fandt hurtigt vores stil og identitet, siger Katrine, hvortil Mette tilføjer:

- Ud fra logoet har vi fået lavet visitkort, takkekort, annoncer og lyserøde bokse, som vi sender ud i. Alt er startet med logoet.

 

LEVREING TIL TIDEN

Som på alle andre projekter var der også hos Derma Space og Vestjysk Marketing en tidsplan. Den blev naturligvis fulgt og der blev leveret et flot resultat til tiden:

- Det var en meget professionel oplevelse. Vi fik webshoppen til deadline, som vi skulle, lyder til fra Katrine som bliver suppleret af Mette:

- Ja, stor ros herfra. Der var ingen skrækhistorier, som blev til virkelighed. Vi fik ingen regning, før vi var tilfredse. Og ingen efterregninger fordi noget var blevet dyrere end budgetteret. Vi fulgte tidsplanen og kort før, at vi gik live, fik vi også koblet vores digitale marketing konsulent Kenneth (red. Sangill) på.

Hos Derma Space valgte makkerparret både at lave en aftale med Vestjysk Marketing om en webshop og en VækstAftale, der skulle få skudt projektet godt i gang:

- Vi har haft en rigtig god oplevelse med VækstAftalen. Kenneth er superdygtig og giver os masser af forslag til nye indsatser, fortæller Katrine, og Mette tilføjer:

- Han har fået meget frie tøjler, og så kommer vi med et søgeord, en Facebookannonce eller en idé ind imellem, som vi ønsker fokus på. Det er et supergodt samarbejde, fordi han giver os input til, hvad vi kan gøre bedre. Vi får sparring med en, der har fingeren på pulsen.

 

Se den flotte webshop hos Derma Space

Se den lige her

HVEM ER DERMA SPACE?

Derma Space er mor og datter, Mette og Katrine. De vil gerne udbrede kendskabet til den effektive, koreanske hudpleje, som i daglig tale kaldes K-beauty. For den er der rigtig mange i Danmark, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med og fået glæde af. Makkerparret har valgt at arbejde med de koreanske produkter, da de selv har gode erfaringer, som de gerne vil dele ud af.

Lær Derma Space bedre at kende

Vi er klar til at lave jeres nye hjemmeside


Lad os tage en snak om effektive og digitale muligheder!

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidigt, at vi må kontakte dig. Se vores generelle betingelser her.