”Mine kunder er ikke på Facebook.” ”Facebook er ikke for B2B.” ”Vi skal ikke annoncere mod privatpersoner, så Facebook virker ikke for os.” Men har du prøvet?
30. september 2021. Skrevet af: Christina Løvfall
Vi har hørt mange argumenter fra virksomheder, der ikke mente, at Facebook kunne skabe værdi for dem. Heldigvis er vi i Vestjysk Marketing ikke bange for en udfordring. Mange af dem bliver også stille, når samtalen når til spørgsmålet om, hvordan de kan vide, at det ikke virker – når de ikke har prøvet.
Sandheden om Facebook er, at ja vi er alle privatpersoner på Facebook – men det er vi også, når vi går på arbejde. For langt de fleste smelter privatinteresser og arbejdsinteresser i en vis grad sammen. Vi glemmer aldrig vores jobfunktioner, selvom vi har fri. Derfor er Facebookannoncering også relevant for B2B virksomheder.
Det handler naturligvis om at sætte den rigtige kampagne op, så du taler til de potentielle kunder på det sted, de er i kunderejsen. Vi har derfor samlet et par gode råd til, hvor du skal være opmærksom som B2B virksomhed.
Skip tips og lad os gøre arbejdet
Når du annoncerer på Facebook, rammer du ofte personer, som ikke nødvendigvis kender din virksomhed endnu. Måske har de heller ikke brug for dit produkt eller din service lige nu – men det kan komme. Du leder altså personerne ind i toppen af din salgstragt.
Det er vigtigt at huske, når du skal beslutte dig for hovedbudskabet og call-to-action i din kampagne. Personerne er ikke nødvendigvis klar til hårde konverteringer, hvor der skal mange penge op af lommerne. Så lad dit tilbud være blødere. Det kan være et link til dit seneste blogindlæg, download af en tjekliste, guide eller e-bog. Det kan også være tilmelding til et webinar.
Lad personerne lære din virksomhed og jeres kompetencer at kende. Og husk, at få deres e-mailadresse på din nyhedsbrevsliste til gengæld for download-materialerne. Så kan du fortsætte arbejde med at varme din leads op der.
Vigtigst: Du må ikke kræve for meget af personer i toppen af din salgstragt. Gør det nemt og gratis at lære din virksomhed at kende.
Se mere om de forskellige målretninger på Facebook
Mange B2B virksomheder går udenom Facebooks annoncering, fordi de vil undgå for meget støj – og ikke mindst at betale for irrelevante leads. Derfor anbefaler vi ofte at bruge en såkaldt kopimålgruppe i stedet for at gætte sig til jobtitler, geografi og interesser. Den oprettes på baggrund af lister med eksisterende kunder, mailinglister eller lignende. Facebooks algoritme finder ud fra e-mailadressen alene de brugere på platformen, som minder mest muligt om din eksisterende liste – og dermed de brugere som potentielt kan være dine næste kunder.
Vigtigst: Brug din viden om eksisterende kunder eller lad Facebooks algoritme hjælpe med at definere din målgruppe, så du ikke skyder i blinde.
Få flere tips til at kortlægge den digitale kunderejse
Sidste trin inden aktivering af din nye kampagne er naturligvis selve annoncerne. Husk igen på typen af tilbud, du skal give målgruppen, der ikke kender din virksomhed endnu.
Tal direkte til din målgruppe med du og dig – og vis at du taler til dem som professionelle og ikke som private. Derudover må du ikke glemme, hvor vigtig den visuelle del af en annonce er. Støt op om din annoncetekst med et godt billede, infographics eller en kort video.
Vigtigst: Husk at tale til brugerne som professionelle og gør det klart, at dit tilbud er til den virksomhed, som de arbejder i.
Gør dine Facebookannoncer til en del af din inbound marketing
For at få mest ud af din annoncering på Facebook, anbefaler vi at planlægge en større del af din kunderejse og salgstragt. Det kan du forholdsvis nemt gøre ved at supplere din første kampagne med en remarketingkampagne.
Med remarketing kan du målrette nye annoncer mod de personer som blandt andet har:
Eksempler som dem på listen herover kan skabe mange nye målgrupper for dig. Du kan eksempelvis annoncere til alle dem, som besøgte din hjemmeside uden at konvertere. De skal måske have et andet tilbud eller lidt supplerende information. Og dem, som startede en prøveperiode, skal hen mod slutningen tilbydes forlængelse – eller mindes om de fordele der er ved at fortsætte.
For at kunne lave remarketing skal du først installere Facebook Pixel på din hjemmeside.
Vigtigst: Brug remarketing og planlæg dine kampagner som en kunderejse.
Lær mere om Facebook remarketing
Hos Vestjysk Marketing står vores eksperter i Facebook klar til at hjælpe. Vi skræddersyr gerne et tilbud, som passer lige netop til din virksomhed og dine Facebookønsker – hvad end du blot skal have lavet et par annoncer eller lagt en større plan for salgstragt og kunderejse.
Ring til digital chef Ole Stampe Larsen i dag på 69 14 86 50 eller skriv til ole@vestjyskmarketing.dk. Så kan du nå ud til mange nye, potentielle kunder lige om lidt.