Virksomheden har en flot hjemmeside. SEO-arbejdet er på plads og der er “godt gang” i mediespendet på Google Ads og Facebook.
Alligevel “vælter” det ikke ind med forespørgsler. Det er et typisk faktum, når vi taler med nye kunder.
Derfor har vi udarbejdet denne tjekliste med 10 anbefalinger:
Hvilken kunderejse skal de besøgende igennem på hjemmesiden? Skal de ringe? Skal de udfylde en formular? Tilmelde sig et kursus eller måske noget helt fjerde?
Opstil dine konverteringspunkter i prioriteret rækkefølge således, at en online booking eksempelvis har en større værdi end en nyhedsbrevstilmelding. Når du kender og har rangordnet dine konverteringspunkter, skal disse punkter sættes op som mål i Google Analytics. Det sikrer, at du kan holde øje med hvilke af dine trafikkanaler, der rent faktisk giver relevant trafik, der også konverterer. Du kan samtidigt holde øje med konverteringsraten = Antal besøgende sat i forhold med konverteringshandling. Denne data skal du nemlig anvende i forhold til de øvrige 9 tips, der skal sikre din virksomhed øget konvertering og dermed flere kunder i forretningen.
Én besøgende er kun kort tid på din hjemmeside og bruger måske 2-5 sekunder til at finde ud af hvad virksomheden står for. Er det relevant for dem og hvorfor de skulle vælge dig fremfor den næste virksomhed i søgeresultaterne?
Derfor: Sørg for, at det på alle sider er let at afkode dine konkurrencefordele. Kan det siges med fotos eller en enkelt sætning er det at foretrække, da det er hurtigt at afkode. Er dit budskab mere kompleks, kan illustrationer eller videoer give stærke resultater.
Den tid det tager fra dine brugere trykker sig ind på din hjemmeside og til indholdet vises, er afgørende for, om de overhovedet bliver og hvor meget de vil klikke rundt på hjemmesiden.
Dine besøgende er utålmodige! Derfor er indlæsningshastigheden altafgørende! Jo hurtigere din hjemmeside vises, jo bedre. Her kan du heldigvis selv gøre rigtig meget.
Mængden og størrelsen af fotos og videoer står ofte for mere end 90% af sidestørrelsen og ved at komprimere disse, kan du øge hastigheden betragteligt. Derudover er der en række tekniske elementer, der kræver programmørindsigt.
Du kan med fordel læse vores simple guide til hastighedsoptimering.
Løs det du selv kan og tag fat i din udvikler for resten. Dine kommende kunder vil takke dig; og Google vil alt andet lige give hjemmesiden en bedre ranking.
Google ”straffer” nemlig langsomme hjemmesider!
Du kan teste hastigheden på din egen hjemmeside her.
Når det handler om leadgenerering, er kontaktformularen et must. At designe en kontaktformular er i princippet enkel og ligetil - men selv enkelte ændringer, kan få stor effekt på konverteringsgraden. Test derfor dine kontaktformularer!
3 hurtige tips til formularer:
Se hvordan vi kan hjælpe med netop din kontaktformular.
Vil du gerne have dine brugere til at kontakte dig? - Gør det så let og enkelt som muligt.
Alle brugere har deres foretrukne kommunikationsform, derfor anbefaler vi en bred tilgængelighed på telefon, chat, email, formularer osv. Det øger chancen for henvendelser.
Gør det gerne meget synligt på hjemmesiden. Telefonnummer og email bør være i både top og bund af alle sider. Brug gerne "popups" til at sikre opmærksomhed på dine kontaktformularer.
De besøgende kommer ikke kun ind via din forside. De kommer fra Google, Facebook eller en helt tredje kilde og lander derfor typisk ”længere nede” i menustrukturen. De forventer at kunne få relevante svar på deres spørgsmål. Tænk derfor på hvordan undersiderne kan tage godt imod de besøgende, og brug landing pages i forhold til kampagner.
Giv de besøgende hurtige og klare svar og en god oplevelse. Når de er ”fanget ind”, er det vigtigt det står soleklart, hvad det oplagte næste step er.
Det kan eksempelvis være en ”stor” knap, der leder dem videre, en formular eller en opfordring til at ringe.
MED ANDRE ORD:
Alle dine sider bør have en klar call-to-action.
Hvorfor skal jeg gøre det nu, når jeg kan gøre det i morgen? Et af de ældste psykologiske tricks til at få folk til at tage beslutningen her og nu, er at skabe en fornemmelse af knaphed eller tidsbegrænsning.
Er der kun 4 pladser tilbage på dit kursus eller udløber din kampagne med rabat til midnat, så brug det! Med simple begrænsninger, kan du få folk til at tage en beslutning nu, i stedet for at udskyde den.
Se for eksempel, hvordan tidsbegrænsning kan udnyttes til et godt emnefelt til E-mail Marketing.
De besøgende på en hjemmeside vil kun konvertere, hvis de har tillid til din virksomhed. En god ”om os” side, klare politikker og fotos af medarbejdere, kan hjælpe et stykke af vejen.
Men intet slår en anbefaling:
Eksterne anmeldelsessteder som Trustpilot, Google, Facebook, Tripadvisor osv. bliver flittigt brugt til at vurdere din virksomhed. Har du ikke allerede styr på hvad der står om din virksomhed - så tjek det ud nu og påvirk det så positivt du kan.
Har du gode anmeldelser, kan det være en fordel at bruge dem på siden, så de kan hjælpe med at skabe tryghed hos dine besøgende.
Du kan også bruge logoer fra dine samarbejdspartnere, brancheforeninger osv. for at skabe tillid.
Hjælp dine besøgende til at tage en beslutning - ved at give brugerne noget igen. Eksempelvis når du ønsker, at de besøgende skal tilmelde sig dit nyhedsbrev, udfylde en kontaktformular eller ringe til dig.
Det kan eksempelvis være:
“Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen”
“Udfyld formular og få vores gratis e-bog om XXX tilsendt”
"Ring til os, så svarer vi på dine spørgsmål"
Mange konverteringsoptimeringer du kan lave på din hjemmeside kan opnås med almindelig sund fornuft. Du kan dog aldrig vide dig sikker på, om ændringerne matcher brugernes ønsker og om de giver den forventede effekt. Derfor bør du i mange tilfælde A/B splitteste dine ændringer.
Med en A/B splittest ser 50% af dine besøgende ændringen, mens de resterende 50% ser den eksisterende som kontrol. På den måde kan du upåvirket af andre faktorer som tid, vejret, kampagner osv. se hvilken version, der performer bedst.
Vi anbefaler Visuel Website Optimizer. Her kan du teste en masse ting af, uden nødvendigvis at skulle involvere din udvikler.